Danish
English

Faglig serviceleder til Vest- og Sydjylland

Leder

Har du solid ledererfaring og en passion for at skabe trivsel og faglighed? 

Vi søger en engageret og menneskeorienteret serviceleder til vores stærke lederteam. Her får du ansvaret for den daglige drift og ledelse af ca. 20 serviceteknikere i Vest- og Sydjylland. Vi har brug for en leder, der forstår at balancere medarbejderudvikling og forretningsmål. Hvis du brænder for ledelse, for at gøre en forskel for dine medarbejdere, og for at arbejde i et miljø, hvor hver dag er forskellig – så glæder vi os til at høre fra dig.

Din hverdag hos os:

Som en del af vores porteføljedivision vil du indgå i et tæt samarbejde med tre andre ledere, og du bliver en del af et større servicelederteam på i alt 12 erfarne og samarbejdsorienterede kollegaer. Sammen skaber I stærke resultater gennem fælles ansvar og daglig sparring.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Personaleledelse af ca. 20 udekørende serviceteknikere, hvor du sikrer trivsel og høj faglighed gennem tæt dialog og opfølgning
  • Planlægning og koordinering af teknikerteamets arbejde i samarbejde med servicelederteamet og vores servicekontor
  • Sparring med teknikerne om større og komplekse opgaver
  • Anvendelse af data og IT-værktøjer til løbende opfølgning og optimering af processer
  • Samarbejde og sparring med den øvrige organisation
  • Økonomisk opfølgning i forhold til bemanding og kontrakter i eget område
  • Afholdelse af lokalmøder i samarbejde med vores administrative leder hvor du lytter til og motiverer dine medarbejdere

Hvem er du?

Som faglig serviceleder bliver du en vigtig medspiller for dine medarbejdere og kollegaer, hvilket stiller krav til dine samarbejdsevner og din forretningsforståelse. Du trives i en selvstændig hverdag, hvor du samtidig er del af et team og kender styrken af sparring og samarbejde på tværs.  Du vil få en mellemlederrolle, hvor din evne til at lede både opad og nedad i organisationen er central. Det er vigtigt for os, at du formår at skabe en åben og inkluderende arbejdskultur, hvor forskellighed anses som en styrke.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid ledererfaring, gerne fra en servicevirksomhed, hvor tempoet er højt, og kundetilfredshed er i fokus
  • Har erfaring med distanceledelse og er god til at sikre sammenhæng og retning for medarbejdere, der arbejder spredt geografisk
  • Er opsøgende, synlig og troværdig i dit lederskab – du har en naturlig evne til at skabe tillid hos både medarbejdere og kunder
  • Har et struktureret og målorienteret mindset, der sikrer, at du holder overblikket, også når opgaverne er mange
  • Er en teamplayer, der kan motivere både dig selv og dine kolleger i en omskiftelig hverdag 
  • Anvender IT og data som en naturlig del af din planlægning og opfølgning

Hos Mortalin tilbyder vi:

  • En varieret og dynamisk hverdag, hvor du både vil arbejde ude hos serviceteknikerne og kunderne samt have kontordage til planlægning og opfølgning
  • En arbejdsplads, der prioriterer trivsel og udvikling, og hvor du vil blive en del af et erfarent og støttende lederteam
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling 

Interesseret?

Send dit CV og ansøgning via linket nedenfor. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores servicechef, Peder Egestrand, på telefon 23385305.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Der er viden til forskel

Mortalin er en førende dansk virksomhed inden for skadedyrsforebyggelse og fødevaresikkerhed. Mortalins referencer udgør en bred vifte af offentlige og private kunder inden for følsom industri, detailhandel, hotel og restaurationsbranchen samt boligforeninger, offentlige institutioner og kommuner. Mortalin er kendt for høj faglighed. Vi er ca. 240 kollegaer, som glæder os til at byde dig velkommen.

Læs mere på om os og vores ydelser på www.mortalin.dk